Hej mine smukke læsere!
I dag tager jeg jer på en rejse rundt i verden.
Har du et øjeblik?
Så lav dig selv en kop te og sæt dig ned.
Vi skal besøge kvinder fra forskellige verdenshjørner for at se hvad de gør for at se attraktive ud. Hvordan ser deres make-up ud? Hvilken skønhedsbibel følger de?
Jeg kan forsikre dig om at du bliver chokeret. Du vil se på din egen make-up og udseende på en helt anden måde end før fra nu af.
- Akha, Thailand. Hvide tænder? Glem det! Kvinder i denne del af verden tror på, at jo sortere tænder, jo bedre ser du ud. Det er det som gør dem attraktive. Jeg tænker at vi nok vil se meget grimme ud i Akha-mænds øjne 😉 Akha-kvinder tygger på betel for at gøre deres tænder mørkere.
- Japan – en attraktiv japansk kvinde skal være petite og slank, og have små fødder. De kan lide billedet af en pige i en skoleuniform og en kort nederdel. Derudover, gør japanske kvinder meget ud af at dække deres øjenlåg med make-up. Mange af dem får lavet operationer. Deres trends indenfor øjenmake-up er helt anderledes. De gør deres bedste for at gøre deres øjne så skinnende som muligt og optisk større. Denne trend er kendt som blush under øjnene og skal efterligne en hundehvalps store og runde øjne.
- Himba, Namibia – Himba-kvinder har nogle karakteristiske skønhedsbehandlinger som vi finder lidt atypiske. De forskønner deres ansigt, krop og endda hår med otijze – et produkt der består af smør og raddle (en form for okker). De gør det hver dag; behandlingen kan vare op til seks timer! Otijze beskytter dem mod sollys, myggebid og snavs. Sådan en skønhedsmetode virker genial i et sted hvor vand er mere værdifuldt end guld. Der er en årsag til at Himba-kvinder plejer sig selv så ivrigt. I dette samfund skal en kvinde have mindst tre elskere. Ellers bliver hun anset for at være utiltrækkende!
- Indien – Hindu-kvinder fokuserer på hænder, øjne og fødder i deres skønhedspleje. De bruger en traditionel khol – kendt verden over for at lave et forførende look. Kvinder optegner hele øjet med det sorte produkt, selv den våde kant. Smukke mønstre på hænder og fødder, lavet med henna, hører også til i disse karakteristiske skønhedsritualer.
- Sydamerika, Venezuela – en sted hvor plastikkirurgi finder sted dagligt. Store, fyldige læber? Babyblød hud? Ingen kragetæer? Kvinder får botox så ofte som vi får manicure eller pedicure. Kurver, stor bagdel og brede hofter er ofte resultat af plastikkirurgi. Sydamerika elsker kurvede kvinder.
Tilbage til Europa.
Jeg håber at du nu vil kigge i spejlet og huske at skønhed har mere end én betegnelse. Hold hovedet oppe! Du behøver ikke at ligne en barbiedukke. Det anses trods alt for at være ret grimt i nogle verdensdele 😉
Skriv et svar