Alle gør det, men de færreste ved hvorfor! Hvad er fordelene ved at bruge eksfolierende scrubs?

Har du ansigts-scrub liggende? Det er der nok omkring 80% af jer, der vil sige ja til. Bruger du den jævnligt? Og nu forventer jeg, at det halve af jer nikker ja. Ved du overhovedet, hvad formålet er med eksfoliering? Nej? Det er en skam, for eksfoliering er en af de vigtigste hudplejebehandlinger, hvis man vil have flot hud! Derfor vil jeg i dag fortælle jer om alle fordelene ved jævnlig brug af ansigts-scrubs. Læs videre og læg gerne en kommentar!

Ansigts- og body-scrubs: Hvad er det?

Det har mange navne, men ‘scrub’ er det mest populære, da det beskriver processen med fjernelse af døde hudceller. Behandlingen kaldes også eksfoliering eller peeling behandling. Disse navne kan fremmane billeder af skrappe og invasive skønhedsbehandlinger, der skal udføres af erfarne kosmetologer. Men i virkeligheden er det pærelet at slippe af med døde hudceller, og du kan sagtens gøre det selv. Ingen skulle komme ud for problemer ved at eksfoliere derhjemme.

Hvordan virker et eksfolierende middel?

Eksfolierende midler tager – som navnet antyder – døde hudceller af, såvel som andre urenheder, der samler sig på hudens overflade. Samtidig afdækker processen ny, glat, smuk hud. Ved at arbejde på huden udefra (uanset om du bruger mekaniske eller enzymatiske scrubs), hjælper du den med at foretage alle de selvfornyende processer og forbedre den regenerering, der finder sted i hudens 28-dages cyklus/ Desuden forbedrer behandlingen blodtilførslen til huden. Ved at bruge eksfolierende scrubs i ansigtet, kan vi fjerne urenheder og døde celler, åbne porerne og forebygge hudorme. Der findes ikke en bedre behandling til regenerering af huden end en god scrub til ansigtet!

I hvilken alder bør man begynde at eksfoliere huden?

Der er ingen klar alder, hvor man absolut må begynde at bruge ansigts-scrubs. Men jo før du begynder, desto bedre bliver huden. Og jo bedre huden fungerer, desto langsommere aldres den. Derfor kan du behandle huden med eksfolierende scrubs uanset, hvor gammel du er. Det er dog vigtigt at sørge for, at det produkt, du bruger, er lavet af ingredienser af høj kvalitet og opfylder hudens behov.

Hvornår bør du IKKE eksfoliere huden?

Selvom alder ikke er en kontraindikation for hud peeling behandlinger, er der visse hudsygdomme, der ikke bør komme i kontakt med eksfolierende scrubs:

  • ansigtsrosen
  • forkølelsessår
  • hudbetændelse
  • virus-, svampe- og bakterieinfektioner
  • mærker og vækster på huden
  • overfølsomhed over for ingredienser i en given scrub
  • couperose hud (kan kun behandles med enzymatiske peels)

Hvad er fordelene ved at bruge eksfolierende scrubs?

  • Fjerner døde og helt overflødige hudceller
  • Forbedrer og fremmer hudens selvfornyende processer
  • Gør huden klar til at absorbere andre næringsstoffer
  • Udjævner hudfarven
  • Forbedrer blodomløbet i huden
  • Gør huden blød og glat
  • Hjælper huden med at bekæmpe appelsinhud
  • Forebygger indgroede hår
  • Reducerer ru hud
  • Lysner huden og genopliver dem
  • Gør huden klar til solbruning
  • Indeholder næringsstoffer, som huden har brug for

Hvor ofte bør du eksfoliere?

Du må ikke gøre det for ofte – det har huden ikke brug for. Men hvad fod peeling angår, kan man gøre det hyppigere, fordi huden på fødderne regenereres rimeligt hurtigt. Sommetider kan man komme ud for, at selv to peeling behandlinger om ugen ikke er nok til at glatte huden effektivt. I så tilfælde anbefaler jeg at bruge eksfolierende strømper, som er en ret specifik form for eksfoliering, der fungerer ved hjælp af syre. Efter min mening er eksfolierende strømper af folie den bedste form for peeling af huden på fødderne på markedet i dag.

Hvad angår body-scrub, kan det gøres en gang om ugen, med mindre du har appelsinhud – i så fald kan du behandle områder med appelsinhud hyppigere.

Ansigts-scrub? Bruges to gange om måneden. Hvis du har problemer med akne, kan du bruge scrubs hver uge. Det vil rense porerne og fjerne talg ophobninger.

Du kan selvfølgelig enten bruge almindelige kosmetiske produkter fra en butik eller lave dit eget eksfolierende middel. Mange piger sværger til hjemmelavet body-scrub med kaffe (den bekæmper også appelsinhud). Andre ingredienser, du kan bruge til at lave din egen body- og ansigts-scrub er:

  • naturlige skønhedsolier
  • havregryn
  • sukker
  • honning
  • salt (forskellige grovheder – det kommer an på, hvilken del af kroppen du vil eksfoliere)

Kan du lide at eksfoliere huden? Har du foretrukne eksfolieringsmidler? Så må du endelig sige til i kommentarerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Interessante artikler

Here you can find the related articles with the post you have recently read.